
Telefon: 45 41 00 71
Øjenklinik ved dyrlæge Henrik Bartholin
-
Øjenpaneldyrlæge
-
Fagdyrlæge i hund og kat

Anæstesi/bedøvelse af dit kæledyr:
Inden narkosen vil vi foretage en klinisk undersøgelse. Vi har også mulighed for at tage en blodprøve inden narkosen. Herved kan vi konstatere, om der er nogle faktorer, vi skal være særligt opmærksomme på, så narkosen bliver så skånsom og sikker som muligt. Dette anbefaler vi særligt til alle ældre dyr.
Under alle anæstesier vil dit dyr blive overvåget af en Autoriseret veterinærsygeplejerske som har gennemført kurser indenfor anæstesi. Derudover er alle dyr tilkoblet overvågningsudstyr som bl.a. viser EKG, respiration, blodtryk og temperatur.
Vi har stor erfaring i at bedøve fladsnudede hunde som f.eks. mops, engelske og franske bulldogs som kræver ekstra overvågning i forbindelse med bedøvelse.
Din hund eller kat skal være fastet, dvs. at dyret ikke må få morgenmad, men må godt have adgang til at drikke vand indtil 2 timer inden. Derudover skal din hund være luftet godt af.
Kaniner og marsvin skal have adgang til mad og drikke indtil det kommer på klinikken. Derudover skal det have en lille madpakke med til efter bedøvelsen.